KIA Støtter op om Hjerteforeningen
<p class="urub">Hjerteforeningen udlodder i samarbejde med KIA syv biler i landsdækkende lotteri og tre til det store indsamlingsshow den 28. marts. Køb din Hjertepin hos Autodania</p>
Hver fjerde dansker dør af en hjertekarsygdom, ca. 430.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom. Tv-showet “Charlies Hjertegalla” lørdag den 28. marts 2015 samler ind til Hjerteforeningens arbejde med forskning og forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme samt rådgivning af hjerte-kar patienter.
Hjerteforeningens landsdækkende lotteri Hjertelotteriet udsendes syv gange om året. Når du fremover deltager i Hjertelotteriet har du muligheden for at vinde en ny KIA bil. Uanset hvem der vinder gevinsterne, vinder hjertepatienterne hver gang, for alt overskuddet går til forskning, forbyggende arbejde og patientstøtte. I 2014 uddelte Hjerteforeningen i alt 29,7 millioner kroner til 75 forskellige forskningsprojekter - det svarer til 3.400 kroner givet hver time til forskning.
- Hos Kia stiller vi altid gerne op i den gode sags tjeneste og folkesundhed vedrører os alle. Hjerteforeningens store arbejde er netop i god tråd med dette. Derfor har vi også valgt at indgå i et samarbejde med Hjerteforeningen om i alt 10 præmie biler. Vi håber at vores tre biler i det store indsamlingsshow Hjertegalla på TV2 Charlie vil være med til at samle rigtig mange penge ind til Hjerteforeningen, siger Rasmus Haar Aagaard, Marketing Direktør KIA
Op til “Charlies Hjertegalla 2015” på TV 2 Charlie har Hjerteforeningen fået designet en Hjertepin, der er formet som et rødt hjerte med et lille hvidt hjerte indeni. Den kan købes hos alle KIA’s forhandler
Den rød-hvide hjerteformede pin er nikkelfri og kan anvendes som broche eller som lille detalje på en taske. Prisen er 20 kr., og heraf går overskuddet på 16 kr. ubeskåret til Hjerteforeningens forskning og patientstøtte. Hjerteforeningen kæmper for, at færre børn og voksne rammes af en hjerte-kar-sygdom, og at de overlevende kan leve et godt og trygt liv.