SønderjyskE i ny overlevelseskamp
Tabellen taler sit tydelige sprog. SønderjyskE er tilbage i nedrykningskampen
"SønderjyskE er bedst med ryggen mod muren. Når der skal kæmpes for at undgå nedrykning!"
Det er en sandhed, som er blevet gentaget igen og igen. Og heldigvis er det en sandhed, og SønderjyskE er nemlig tilbage i nedrykningskampen. Holdene, som de lyseblå ellers har haft et komfortabelt pointforspring til, vinder kampe i denne tid. Og nu er forspringet så lille at det næsten kun kan tjene til at give forsølgerne mere blod på tanden.
Og så gavner det egentlig heller ikke, at dagens modstander i den meget sene aftenskamp, Randers FC, kæmper for at kunne overtage Brøndbys bronzemedaljer i toppen af rækken.
Det er som regel det klogeste at koncentrere sig om det man selv kan gøre noget ved. Og SønderjyskE kan slå Randers i aften klokken 20.15 på Sydbank Park. Og det ville være en god ide. Efter at både OB og FC Vestsjælland har vundet i denne runde - og Esbjerg kan gøre det samme i den tidlige aftenkamp. Så vil situationen, med et SønderjyskE-nederlag, være at de lyseblå blot er én sejr fra nedrykningstregen. Og det i en sæson, hvor holdet meget længe var midterhold.
Hvis der nogensinde har været behov for højlydt opbakning på stadion, så er det i aften!