27-årig sparkede mand i skridtet
Natalie Stratigos
Lørdag eftermiddag opstod der uoverensstemmelser mellem to bekendte. De skændtes angiveligt om, at den ene, en 22-årig mand, skulle have spredt rygter om den anden, en 27-årig mand.
Det endte med, at den 27-årige sparkede den 22-årige i skridtet, så han væltede omkuld. Herefter løb han fra stedet.
Episoden fandt sted i Munkegade, oplyser Sydøstjyllands Politi.