Fortsæt til indhold

Utaknemmeligt!

Arkiv
Peter Kofod Poulsen, by- og regionsrådsmedlem, folketingskandidat (DF),Rolighedsvej 30, Haderslev

TV Syd kunne fornylig vise billeder af en demonstration, arrangeret af asylansøgere i Sønderborg, der var utilfredse over sagsbehandlingstiden for opholdstilladelse. Jeg synes, det er meget utaknemmeligt, at man på denne måde vil tillade sig at brokke sig over den behandling, de får i Danmark.
Sidste år eksploderede udgifterne til asyl i Danmark. De gik fra at være omkring 3 milliarder til at være på omkring 9 milliarder. Det er mange – eller retter for mange – penge at bruge på asylomkostninger. Særligt når man tænker på, at den offentlige sektor i disse år undergår store forandringer, der lægger pres på servicen overfor ældre, syge og svage.
Flygtninge skal selvfølgelig hjælpes i nærområderne. De skal ikke til Sønderjylland - eller til resten af Danmark for den sags skyld. For i nærområderne kan man hjælpe flest muligt for pengene. Og det giver god mening.