Fortsæt til indhold

Kilovis af valgflæsk

Arkiv
Af Anne Andersen

Der er mange måder at komme i kontakt med vælgerne på, og politikerne skal de kommende tre uger vise, hvor opfindsomme de er, for at tiltrække sig mest mulig opmærksomhed.
Dagen i dag har, for mange kandidaters vedkommende, stået på plakatophængning og valgkamp. Således serverede den lokale kandidat for Socialdemokratiet Christian Rabjerg Madsen ægte valgflæsk for de forbipasserende i gågaden i Kolding:
"Jeg har været ude og dele 500 roser ud i løbet af to timer, og nu skal vi til at dele flæsk ud. Det er en god måde at komme i dialog med vælgerne på, og så er det meget passende at servere den danske nationalret på denne dag, der jo er en festdag".
Christian Rabjerg Madsen havde ikke selv tilberedt de fire kilo flæsk, det havde derimod nogle af de mere end 50 frivillige, der de næste tre uger får næsten ligeså travlt som kandidaterne selv.
"På dagen i dag har vi omkring 80 frivillige der hjælper, det er helt fantastisk", lyder det fra Christian Rabjerg Madsen, mens han selv smager på flæsket.