Jordrup byder velkommen til åben landsby
Arkiv
Fredag den 29. maj klokken 17-22 inviterer Jordrup alle interesserede til åben landsby. Det foregår på de nye byggegrunde bag Brugsen i Jordrup.
I løbet af aftenen vil 40 forskellige aktiviteter løbe af stablen. Det er lige fra gummistøvlekast til kirkekaffe, fra hesteshow til økologiske smagsprøver, fra premiere på ny lokalfilm til awardshow for bedste lokale film.
Derudover gæster folketingskandidaterne Karina Lorentzen (SF), Marlene Borst Hansen (RV) og Eva Kjer Hansen (V) også Jordrup, ligesom borgmester Jørn Pedersen (V) åbner ballet.