Fortsæt til indhold

Sigtet for vold, indbrud og besiddelse af våben og hash

Arkiv
Af Anne Andersen

Torsdag morgen begyndte rigtigt dårligt for en 25-årig mand bosiddende på Dyrehavegårdsvej i Kolding.
Klokken 07.33 mødte politiet op på mandens adresse for at sigte ham i forbindelse med en tidligere voldssag. Da betjentene ransagede stedet fandt de adskillige interessante ting:
"Manden havde 0,7 gram hash på sig, på stedet fandt vi også en peberspray og en totenslager", fortæller Vicepolitikommissær ved Kolding Politi og fortsætter:
"I manden bolig fandt man desuden fire computere, der stammer fra et indbrud på Christiansfeld Skole tidligere på året. Manden var også i besiddelse af en anden computer samt diverse hårprodukter, som er stjålet ved en frisør i Rødding. Så alt i alt blev manden sigtet i voldssagen, for besiddelse af hash, for at have ulovlige våben og for de to indbrud".