HB Køge faldt med ære mod Viborg FF
FODBOLD: Fredag aften havde HB Køge besøg af rækkens tophold Viborg FF.
HB Køge havde inden kampen lovet at holdet ville komme toptændt til kampen, og det var netop hvad holdet gjorde den første halve time, hvor HB Køge lagde et rigtigt godt pres på Viborg, der blev trykket tilbage på banen. Jonas Thomsen havde HB Køges bedste forsøg i den periode med et flot langskud der strøg tæt forbi målet.
HB Køge fik dog ikke bragt sig foran, og som det ofte går, så slog topholdet til på en kontra efter 35 minutters spil - en situation hvor det lugtede fælt af offside i situationen sekunder inden at et forsøg fra Jeppe Curth i straffesparksfeltet ramte Alexander Ludwig på hånden - straffespark som Viborgs topscorer Serge Deble scorede sikkert på.
I anden halvleg kom Viborg bedst fra start uden dog at tilspille sig nævneværdige chancer. Hjemmeholdet fik arbejdet sig godt tilbage i kampen og sluttede klart bedst af de sidste 20 minutter, hvor bl.a. Brandäo havde en god mulighed med sparkede forbi Viborg-målet.
Hjemmeholdet formåede ikke at få åbnet det solide jyske forsvar, og derfor kunne Viborg drage hjem til domkirkebyen med tre points i bagagen - og en oprykning til Superligaen så snublende nær, at det simhelthen ikke kan kikse for Auri Skarbalius tropper.
1.130 tilskuere overværede kampen på Herfølge Stadion.