Dødfødte ideer!

Café Victoria og Torvecafeen har succes med udeservering i eftermiddags- og aftentimerne. Det skyldes først og fremmest at de ligger på den "rigtige side" af Hvidovrevej i forhold til solen. De officielle bymidteprojekter lægger op til meget mere bymiljø, udendørsliv og udeservering i nye byrum ved rådhuset og Risbjerggård, men man rystes lidt ved en granskning af projekterne: Dødfødte ideer indenfor byplanlægning er ideer som kun holder på papiret, men ikke når f.eks. investorer skal smide penge efter dem. Og dødfødte ideer er der desværre flere af i de to arkitektforslag som danner grundlag for byrådets beslutning på mødet den 24. juni. Papir er taknemmeligt. Man kan godt påstå at man er i gang med at tegne et spændende bymiljø i slagskyggen under Hvidovre Rådhus eller at etablere udeservering på skyggesiden af Hovedbiblioteket. Nogle af arkitekttegningerne viser bymidten hvor solen meget belejligt er placeret i øst eller helt fiktivt i nord (!), med masser af sol og varme - med kun i teorien. Troværdige soldiagrammer er der ikke tale om. Hvis arkitekterne placerer nye bygninger, pladser og intime gyder på et så fiktivt grundlag så forbliver de planer skrivebordsarbejder. Cafeerne og pladserne vil stå tomme, - ’Til Salg’ skiltene vil dominere. Men det kommer næppe så langt, - investorerne vil holde sig væk! Ideen med at bryde Hvidovrevejs monotone karakter er heller ikke løst med de to arkitektforslag. Begge foreslår nybyggeri foran rådhuset. Husene danner en massiv ryg mod Hvidovrevej. Derved forstærkes vejens karakter af en transportkorridor yderligere helt ind til selve rådhuspladsen. Dette fejlgreb understreges også af forslag om en træbevokset midterrabat ud for rådhuset, som direkte modarbejder ønsket om en pladsdannelse på tværs af Hvidovrevej. Sidst men ikke mindst dokumenterer ingen af forslagene økonomisk bæredygtige løsninger, som var et hovedkrav i opdraget. Overfor dette står ”Tårnet, Vandet og Kulturtorvet” som er et borgerforslag til en helhedsplan med et klart hovedgreb. Interessant nok anviser dette forslag konkrete og praktiske løsninger på de ovenfor nævnte udfordringer. Men det forslag er ikke på dagsordenen. Måske ender det hele blot med en beslutning om at rive Risbjerggård ned - på et useriøst grundlag og helt uden respekt for vores kulturarv. Måske er det også den underliggende dagsorden? Borgmesterens krumspring på det sidste, tyder på det, specielt med en betænkelig omskrivning af en flertalsindstilling til byrådet for bevarelse af Risbjerggård.