Volleyballklubben har fået ny træner
Martin Olesen karakteriseres som professionel og dedikeret til fingerspidserne
Nogle tænker måske at volleysæsonen ud over beachvolley er afsluttet. Men sådan er det ikke. Tværtimod. Det er netop i disse måneder, at kuglerne til næste sæson for alvor støbes. Og en vigtig rolle er netop faldet på plads i HVK. En ny head coach tiltræder 8. juni og skal udvikle og lede holdet næste sæson. Han hedder Martin Olesen og er ingen “hr. hvem-som-helst” i volleyverdenen. - Martin har siden starten af nullerne og helt op til 2014 været aktiv på volleybanen og hævet mange pokaler, fortæller bestyrelsesmedlem Christina Schärfe Lambach. - Han var mangeårig spiller i Gentofte, huserede på stort set samtlige ungdomslandshold og mange gange på A-landsholdet. I de seneste år har Martin Olesen særligt imponeret på beach-banerne, hvor han blandt andet sammen med makkeren i november 2014 slog nummer 1 på FIVB’s verdensrangliste. Dertil har Martin masser af coach-erfaring fra både ungdomshold, beachvolley og elite-rækkerne i Danmark... Martin Olesen: - Det er en spændende udfordring for mig personligt, og jeg synes, der er et godt match mellem Hvidovres Volleyball klubs værdier og fokus på talentudvikling, og det som jeg står for i volleysammenhæng samt de spillere, der har været i truppen de sidste par år. Der er mange unge talenter, der gør det godt på ungdomslandhold, ved DM’ er og et par stykker, der har spillet sig ind i kredsen omkring A-landsholdet... Martin Olesen starter op med åbne træninger i juni. Alle interesserede spillere med interessere for og dedikation til elite-volley er velkomne. Kontakt info@hvk.dk. eller læs mere mere på hvk.dkebo