Fortsæt til indhold

Vælger uden valgkort måtte vises væk af politiet

En ung mand forstyrrede torsdag aften valgordenen på rådhuset

Arkiv
Arkiv

Et gyldigt valgkort eller til nøds et sygesikringsbevis og billede-id er eneste adgangsgivende 'billet' til stemmeboksen - og sådan er det! Den slags tages meget bogstaveligt, men det havde en 19-årig mand særdeles svært ved at forstå lige omkring valgets afslutning kl. 20.00 torsdag aften.
Her troppede den unge mand op på Esbjerg Rådhus for at afgive sin stemme, men han havde altså hverken valgkort eller id med og blev derfor afvist. Det godtog han ikke, og da han tilmed nægtede at forlade stedet, måtte politiet tilkaldes.
De viste manden ud fra rådhuset uden, at han fik lov til at sætte sit kryds.