Opera med Nordic Singers
Traditionen tro byder Hvidovre Kulturråd og Hvidovre Musikråd på en spændende eftermiddag lørdag den 30. maj kl. 14.00 på Amfiscenen, Byvej 90
Programmet lørdag den 30. maj kl. 14.00 bliver præsenteret undervejs i let og underholdende stil, ja man kan vel nærmest sige at vi nærmer os Stand up genren, så her kommer man ikke til at kede sig! De elsker selvfølgelig at synge opera, og leverer passioneret og på højt niveau arier, duetter og ensembler fra kendte og elskede operaer som Butterfly, Carmen og Tosca. Men de brænder også for at vise deres musikalske talenter indenfor andre musikgenrer, med alt fra musical, operette, og selvfølgelig nordiske sange til pop/rock! som de som ofte binder sammen i festlige og overraskende potpourrier med masser af flot ensemblesang. Ved koncerten synger de bl.a. uddrag fra Butterfly, Carmen, Don Juan og Perlefiskerne, også kendte hits fra Gerschwins musikalske verden, operettehits fra bla Zcardasfyrstinden og Farinelli, nordiske sange og folkeviser, bl.a. fra populære film. Her mødes Carl Nielsen, Kaj Norman Andersen, Grieg og Bellman med mere nutidige toner som ABBA. Stilen er afslappet og humoristisk, men publikum bliver selvfølgelig ikke snydt for de store koncertrober og herrer i stiveste puds. De fem sangere er Randi Gislason, dansk sopran, Cecilia Hljortsberg, svensk sopran, Magnus Gislason, islandsk tenor og Hans Lawaetz, dansk baryton, og pianisten Knud Rasmussen. - Kom og vær med - alle er hjertelig velkomne og det er ganske gratis. Det eneste betingelse er, at man køber sine drikkevarer i baren.