Fortsæt til indhold

De er med i “Livsstil” på Ledreborg

Arkiv
Arkiv

Op mod 275 udstillere er repræsenteret på Ledreborg, hvor man kan finde nyheder inden for f.eks. udekøkkener, blomster, krukker, mad og drikke. Der vil være ideer til haven og til hjemmet og inden for mode og velvære. Der vil være mulighed for at smage nyheder på en række områder, herunder vine, mad af forskellig art og også øl, Forårsbryg, der er fremstillet på byg fra markerne omkring Ledreborg. Da danskerne i disse år interesserer sig specielt for at dyrke sport og leve sundt, er der skabt et nyt område - Outdoor Playground - hvor man har samlet en række sportsgrene, så gæsterne både kan høre om og selv prøve de nye sportstiltag. Også børnene og de unge mennesker er der tænkt på, så man kan tage en tur i en landrover på en forhindringsbane eller med en svævebane på en 1,7 km tur med flere end en snes svæv. Man kan se og røre bondegårdsdyr, høre lokale historier i et telt og underholdning på det musikalske område, ligesom det vil være muligt at prøve at slå søm i og også bruge en sav - under kýndig vejledning! Blandt de mange udstillere er Annas Engle og Sv. Michelsen Chokolade, begge Hvidovre.