Fortsæt til indhold

Kvaliteten er høj i Solrød Kommunes skoler

Arkiv
Arkiv

SOLRØD: Kvaliteten Solrød Kommunes skoler er høj, viser den seneste kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015.
Ifølge rapporten klarer Solrød Kommunes elever sig rigtig godt fagligt. Eleverne ligger over landsgennemsnittet, når de forlader skolen og rigtig mange af dem går videre i en ungdomsuddannelse.
Solrød Kommune scorer ligeledes højt på kommunens inklusionsindsats, som handler om, at alle elever skal have mulighed for at være en del af den danske folkeskole.
De nationale mål på inklusion er, at 96. pct. af en årgang skal være inkluderet og her ligger Solrød Kommune allerede rigtig pænt med et resultat på 96,7 pct. Det gode arbejde med inklusion kommer til at fortsætte de næste mange år.
Med skolereformen er der kommet stor fokus på at sikre, at lærere underviser i fag, hvor de har formel undervisningskompetence. Her er de nationale mål på 95 pct.
Målingen af antallet af lærere med formel undervisningskompetence er ligeledes en måleenhed i kvalitetsrapporten og er Solrød Kommune allerede i dag godt på vej, sådan, at 84,8 pct. af Solrød Kommunes lærere underviser i fag, hvor de har formelle undervisningskompetencer.
Formand for Familie- og uddannelsesudvalget Tonny Lauridsen udtaler: Det er et flot resultat. Jeg er rigtig stolt af Solrød Kommunes skolevæsen, og jeg vil gerne rette en stor tak til alle dem, som har været med til at gøre dette resultat muligt.
pm