Fortsæt til indhold

Her er de personlige stemmetal for Hvidovre

Arkiv
key

De personlige stemmetal frigives først dagen efter selve valget og derfor kan de enkelte kandidater ikke altid være sikre på, at de er kommet i Folketinget.
Kl. 18.31 stod tallene klar på KDM. http://www.kmdvalg.dk/fv/2015/F205.htm Ved at klikke på de enkelte partier kan man se antallet af personlige stemmer på de enkelte kandidater. Her en gennemgang af nogle af de lokale eller mest kendte kandidater.
Hos Socialdemokraterne var det især Mette Frederiksen og Kenneth F. Christensen, der fik flest stemmer. Mette Frederiksen med 2.204 og Kenneth F. Christensen med 1.141.
Hos de Radikale var det Sofie Carsten Nielsen, der fik flest stemmer i Hvidovre med 205 personlige stemmer (http://www.kmdvalg.dk/fv/2015/f205B.htm).
Konservatives Rasmus Jarlov og Mads Holger lå meget tæt i antallet af stemmer i Hvidovre med henholdsvis 117 og 115 stemmer. (http://www.kmdvalg.dk/fv/2015/f205C.htm).
Kristendemokraterne trak samlet i Hvidovre 136 stemmer, hvor det højeste antal personlige stemmer var 22 til Sara Sejergaard.

Hos SF fik lokale Anders Wolf Andresen flest personlige stemmer med sine 164, mens Liberal Alliancens Joachim B. Olsen fik 237 (http://www.kmdvalg.dk/fv/2015/f205I.htm). Og hos Dansk Folkeparti fik Pia Kjærsgaard ikke overraskende 2.489 personlige stemmer, mens lokalt bosatte Mikkel Dencker fik 1.205 personlige stemmer. (http://www.kmdvalg.dk/fv/2015/f205O.htm).

I Venstre blev det Karen Ellemann, der løb af med det højeste antal stemmer på 507, mens Karl Erik Høholt Jensen fik i alt 287 personlige stemmer. (http://www.kmdvalg.dk/fv/2015/f205V.htm)

Hos Enhedslisten blev det Søren Søndergaard, der løb med det højeste personlige stemmetal på 282 og hos de opstillede uden for partier fik Asif Ahmad i alt 193 personlige stemmer.

Med nogle få undtagelser, er det endnu ikke endelig opgjort, hvem af kandidaterne, der er kommet i Folketinget.