Fortsæt til indhold

Mand havde stoffer på sig til værdi af 100.000 kr.

Arkiv
key

Et husspektakel på Gurrevej var tirsdag den 17. juni årsag til at Københavns Vestegns Politi blev tilkaldt til adressen.
Da politiet bankede på hoveddøren forsvandt en mand imidlertid hurtigt ud af bagdøren, og det afstedkom en mindre jagt.
Det lykkedes dog politiet at indhente manden, og der skulle vise sig at være en rigtig god grund til, at han havde taget benene på nakken.
På sig havde han nemlig 700 gram amfetamin, 50 gram kokain samt en ikke specificeret mængde hash.
I følge anklager fra Vestegnens Politi, Bertil Håkonsson, beløber værdien af de konfiskerede stoffer sig til en gadeværdi på hele ca. 100.000 kr.
Manden blev kort efter fremstillet i grundlovsforhør, hvor manden efterfølgende blev fængslet i fire uger.
Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre af hensyn til politiets videre efterforskning. Anklageren kan derfor ikke oplyse nærmere om manden.