Fortsæt til indhold

Falsk havari ved Tureby

Arkiv
Arkiv

TUREBY: Politiet fik lørdag eftermiddag kl. 14.14 en anmeldelse om, at en mand i en sort Mercedes med udenlandske nummerplader standsede trafikanter og bad om deres hjælp, fordi han var kørt tør for benzin.
Han ville betale for hjælpen og benzinen med "guldsmykker".
Den "nødstedte" bilist blev beskrevet som af anden etnisk oprindelse end dansk, 30-40 år, 180 cm høj, sort kort hår. Han var iført sort tøj med rød trøje indenunder. Han talte engelsk, men oplyste at være fra Tyskland. Politiet fandt ikke den "nødstedte" bilist, som åbenbart har fået den ønskede hjælp til at komme videre.
Politiet advarer mod at modtage denne form for "guldsmykker", der som regel er et mindre værdifuldt metal med en guld-lignende belægning. Ofte simulerer en udenlandsk bilist at være "nødstedt" og holder typisk i nødsporet på motorvejen eller ved motorvejenes af- og tilkørsler.
Underret politiet om disse "guldsælgere" med oplysninger om deres placering samt beskrivelse af især deres køretøj, men også gerne personerne ved det "nødstedte" køretøj, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
pm