"Guldsælgere" på spil igen
- denne gang torsdag morgen ved Lellinge og eftermiddag ved Karlslunde Rasteplads
LELLINGE: Politiet fik torsdag morgen kort efter kl. 08.00 en anmeldelse om, at to mænd ved en sort Mercedes forsøgte at sælge ”guld” til forbipasserende under påskud af, at de mangler penge til brændstof.
Sælgerne, der havde taget opstilling ved motorvejsafkørslen ved Lellinge, blev afvist, og anmelderen underrettede straks politiet om hændelsen.
Politiet ledte forgæves efter deres bil og de to ”guld”-sælgere, der blev beskrevet som A: romansk af udseende, 30-40 år, 170-175 cm,høj, kraftig kropsbygning, lys hudfarve, kort, sort hår. Han talte engelsk og var iført sort jakkesæt med hvid skjorte, sort/hvidstribet slips, guldarmbånd, guldring og guldhalskæde.
Person B beskrives som romansk af udseende, 45-50 år, 170-175 cm høj. Almindelig kropsbygning. Lys hudfarve. Kort, sort krøllet hår. Har var iført sort/hvid bluse og habitbukser.
Kl. 13.22 fik politiet en ny anmeldelse om salg af "guld"-smykker på rastepladsen på Køge Bugt Motorvejen. To mænd og en ca. 12-årig dreng var til stede, da en den ene mand, 30-40 år, kraftig af bygning, sort kort hår, iført guldringe, medbragte en hvid smartphone, talte tysk, forsøgte at sælge "guld".
De var kørende i en grå Mercedes og en hvid VW Passat med tyske nummerplader. Politiet ledte forgæves efter de beskrevne personer og deres biler.
Politiet formoder, at der er tale om samme køretøj og samme personkreds, som onsdag den 9. juni flere steder på Vestmotorvejen og i Bjæverskov også forsøgte at sælge ”guld” for at få penge til brændstof.
pm