Tre rumænere bortvist fra rasteplads
Arkiv
KARLSLUNDE: En bilist på rastepladsen i det nordgående spor ved Karlslunde anmeldte torsdag formiddag kl. 09.04 en bilist. Nogle udlændinge forsøgte at standse andre bilister, idet de optrådte, som om de havde problemer med deres bil.
Politiet kørte til rastepladsen og fik kontakt med to mænd på 27 og 35 år samt en kvinde på 43 år – alle fra Rumænien – som dog ikke havde nogen problemer med deres sorte Mercedes Benz personbil, som de kørte i.
Politiet fandt ikke grundlag for at sigte dem for noget, men bortviste dem fra stedet.
pm