Fortsæt til indhold

Vaks nabo afslørede rumænske kabeltyve

Arkiv
Arkiv

KØGE: Mandag den 25. maj - 2. pinsedag - kl. 11.30 anmeldte en 59-årig mand fra Køge, at tre mænd var brudt ind på en nærliggende elektrikervirksomhed på Falkevej i Køge.
Politiets vagtcentral sendte med det samme en patrulje til stedet, men før den nåede frem, havde indbrudstyvene forladt stedet igen.
Den 59-årige var dog snarrådig og fulgte efter bilen, som en politipatrulje derfor kort efter kunne standse på Tigervej.
I bilen sad tre rumænske mænd på henholdsvis 27, 30 og 33 år.
Da politifolkene ransagede bilen, var den fyldt med kabler, som de tre havde stjålet fra elektrikeren. De tre mænd blev anholdt og sigtet for indbrud.
I løbet af tirsdagen tager politi og anklagemyndighed stilling til, om de tre mænd skal fremstilles i grundlovsforhør.
De stjålne kabler har en værdi af 145.979 kr.
pm