Irer fik beslaglagt varebilen
Arkiv
KØGE: Onsdag eftermiddag kort efter kl. 14.30 standsede politiet en engelsk registreret varebil, som blev ført af en 22-årig mand fra Irland.
Han havde glemt at tænde kørelyset på bilen, ligesom han ikke medbragte sit kørekort under kørslen.
Efter en rutinemæssig kontrol med narkometer gav dette udslag for påvirkning af hash under kørslen, og den 22-årige blev derfor kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Politiet beslaglagde i henhold til færdselslovens bestemmelser den 22-åriges varebil som sikkerhed for en eventuel bøde, indtil resultatet af analysen af hans blodprøve kendes.
Han vil derfor snarest høre nærmere fra politiet.
pm