Fortsæt til indhold

Narkobilist og passager snuppet af politiet

Ganske få sager optager plads i politiets døgnrapport tirsdag morgen

Arkiv
Louise Ritter

Politiet i Esbjerg har haft en forholdsvis rolig nat og morgen. Det vidner det seneste halve døgns døgnrapport om.
To indbrud på henholdsvis Oddesundvej og i Strandbygade er noteret i politiets rapport, men der er ingen meldinger om eventuelt udbytte for tyvene.
Derudover optager også en ældre hærværkssag plads i rapporten. Tirsdag den 5. maj er en rude i en dør ind til hallen på Kvaglundskolen blev knust.
Endelig tog politiet mandag aften kl. 18.40 en bilist med euforiserende stoffer i blodet i Skjoldsgade. Der er tale om en 26-årig mand fra Esbjerg, der tilmed kørte bil, selv om han tidligere er fradømt førerretten. Med i bilen var en passagerer, som politiet fandt i besiddelse af 0,2 gram hash.