Fortsæt til indhold

God økonomi eller dårlig projektstyring?

- Det kunne have været meget bedre, mener Venstres Karl Erik Høholt...

Arkiv
oas@hvidovreavis.dk

- Og her kunne man også læse om en stolt borgmester, der mener, at det først og fremmest skyldes en stærk styring...
Således siger Karl Erik Høholt (V). Og han fortsætter:
- Borgmester Helle Adelborg fortæller med glæde om den “fantastiske” udvikling. Men det kunne være blevet meget bedre for kommunes borgere...

Lang liste

Høholt stiller skarpt på de mange “uforbrugte” midler:
- Der er tale om en overførsel af uforbrugte midler på driftssiden på 27,6 mio. kr. og en overførsel af uforbrugte midler på anlægssiden på 72,9 mio. kr. - i alt 100,5 mio. kr., som nu “rulles” fra 2014 til 2015.
Det kan, for nogen, se smukt ud - men det store “rullebeløb” er ikke nødvendigvis et udtryk for god styring, da pengene er afsat til projekter og således ikke indgår i kommunes kassebeholdning som disponibel kapital.
På driftssiden kan det accepteres, idet der er tale om et - i forhold til det samlede anvendte beløb - forholdsvis beskedent beløb.
Men på anlægssiden ser det desværre helt anderledes ud. Her er der tale om projekter, der ikke er blevet udført eller"”sat i gang” inden for den beregnede tidshorisont.
Desværre er listen over disse opgaver lang og den indeholder alt fra renovering af kommunale bygninger til sikring af skoleveje, udbygning af skolelokaler og udnyttelse af tilgængelighedspuljemidle. Alle opgaver hvis udførelse burde være prioriteret højere til glæde for kommunes borgere og en sikring af kommunes fremtidige standard.
Det kunne gøres meget bedre!
Derfor vil Venstre fastholde borgmesteren på hendes udsagn om at bevare fokus på opgaverne her i 2015.
Men også i 2016, slutter Karl Erik Høholt...