Fortsæt til indhold

Tre oprykninger i træk

A-Team 2650 sluttede af med manér med sejr over Friheden

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

Ümit Eydin fra klubben: - Når man tænker på, at vi startede holdet med et par bolde på en græsplæne og uden mål fra 3½ år siden, er vi nået et rigtig godt stykke vej. Vi har sat os som opgave at samle nogle af gadens drenge og få dem til at lave noget fornuftigt sammen. Vi har i dag et hold, der er præget af sammenhold og fælles glæde i samværet på og udenfor banen. De gode resultater har givet os en fantastisk gejst, når vi spiller, og vi glæder os til at tage fat på opholdet i serie 3. Det bliver selvfølgelig sværere, da modstanderne er bedre, men den udfordring må vi håndtere...
- Vi sluttede af med en god sejr på 6-4 over Friheden, og så var det bare at glæde sig over endnu en godkendt sæson. Det vi har udrettet sammen, kommer aldrig skidt tilbage...
- Nu skal vi se, hvordan holdet reagerer i de nye omgivelser, og her har vi et træner team, der er rigtig gode sammen og sammen med spillerne. Vi regner med at blive styrket på spillersiden, men et er jo, hvad der sker lige nu i glæden og den gode stemning. Noget helt andet er, hvad der sker, når vi samles over sommeren til de første testkampe og træninger...
- Vi kan altid bruge nye spillere. Truppen skal være bredere, når vi er rykket op. Men de spillere, der har taget turen med fra serie 6, skal vi heller ikke glemme, for det er også deres fortjeneste, at vi er kommet så langt...