Blank krom og ditto lak
Med få hundrede meters mellemrum var der masser af gamle motorcykler og biler
Af Peter Rasmussen
Haderslev har lagt by til rigtig meget gammelt og velholdt metal i denne weekend.
Hos MC Falcons på Fjordagervej løb det årlige træf af stablen med masser af gæstende veteranmotorcykler. Her var nok at kigge på - både for kendere og almindelige fans.
Noget af det samme kunne man sige om det, som fandt sted få hundrede meter derfra. På cirkuspladsen var der træf for amerikanerbiler. Moonlighters var værter og der kom flydere fra det meste af landet i det fine vejr.