Vejnavne i Hvidovre

Navngivning af vejene i Hvidovre begyndte at blive sat i system i 1920’erne som en del af et storkøbenhavnsk projekt. Det var nødvendigt, fordi mange af de gamle vejnavne lød næsten ens, og der opstod for mange forvekslinger. Det var ulykkeligvis tilfældet, da nogle brandbiler ca. 1926 susede til Øster Allé i Valby, mens det flammeomspændte hus brændte ned til grunden i Østerlæ i Vigerslev! Vejene blev efterfølgende omdøbt henholdsvis Nordre Allé og Læstedet.

Vejnavne gennem tiden

I Hvidovre er nogle veje opkaldt efter kendte personer fra egnen, såsom Arnold Nielsens Boulevard, opkaldt efter "sognekongen" i Hvidovre, der var formand for Dansk Formerforbund i perioden mellem 1901-1934. I sin embedstid fra 1929-1942 stod Arnold Nielsen bag opførelsen af en stor del af kommunens offentlige byggeri som skoler, biblioteker og tekniske anlæg. Andre af kommunens veje er opkaldt efter marker og fortæller historien om dengang, da bøndernes marker lå i smalle striber omkring landsbyen, og bønderne var fælles om at dyrke og høste afgrøderne. Når oldermanden befalede, at man næste dag skulle høste rug på Ketteagre, Broagre og Holmestykkerne, vidste alle præcis, hvilke marker man skulle møde op på. Med udskiftningen i 1779 blev bøndernes marker samlet og flyttet ud i området i stedet for at ligge spredte rundt om landsbyen. Veje som f.eks. Kløverprisvej og Ladefyldvej knytter sig til denne udskiftning og vidner om de forventninger, man havde til det nye tiltag, der både gav bønderne mulighed for at få bedre jorder og lettede deres arbejde betydeligt, da man nu ikke skulle passe marker i hver sin ende af landsbyen. I starten af 1920’erne blev en hel del veje opkaldt efter den græske mytologi som udslag af den tids interesse for den klassiske oldtid. Mange af disse veje har efternavnet Boulevard eller Allé, f.eks. Paris Boulevard, Zeus Boulevard og Hectors Allé - hvilket dog er noget misvisende, idet disse vejtyper forudsætter en større anlægsbredde end vejene har, samt træbeplantning i begge vejsider.

Regler for navngivningen af veje

Retten til at fastlægge vejnavne ligger hos landets enkelte kommuner, hvor kommunalbestyrelsen kan navngive efter adressebekendtgørelsens regler. De foreskriver bl.a., at navnet altid skal være entydigt inden for et givent postnummer, og at der for nye vejnavne ikke må findes det samme eller et næsten enslydende vejnavn inden for en radius af 10 km. Med tiden er det også blevet et almindeligt princip, at et vejnavn maksimalt må være 16 bogstaver langt, så det er let at udtale og hurtigt at lære. Kommunerne har ret til at ændre et eksisterende vejnavn, hvis et navn er for uhensigtsmæssigt, som i eksemplet med brandbilerne, der kørte til Øster Allé i Valby, mens huset brændte ned i Østerlæ. Hvidovre indgår i et tværkommunalt vejnavnesamarbejde med 22 andre kommuner i hovedstadsområdet med det formål at sørge for, at der ikke opstår for mange enslydende vejnavne kommunerne imellem.