Kongehøjskolen bød indenfor
Betina Skjønnemand
Kongehøjskolen holdt torsdag åben skole, hvor elever, lærere, forældre og andre interesserede var inviteret indenfor på den flotte skole.
Der var et væld af aktiviteter, og navnet på skolens nye hal blev afsløret. Fra nu af skal den nemlig kaldes Energiboxen.
Kommunen havde udskrevet en navnekonkurrence.
De mange gæster fik nogle fornøjelige timer på skolen, og der var sørget for både lidt godt til ganen, dans med Mads Vad, mgp-band og Aabenraa Skoleorkester.
Du kan se flere fotos fra dagen i galleriet, ligesom du kan se søde Marius, der glad danser til musikken fra Aabenraa Skoleorkester i videoen.