Fortsæt til indhold

Årsag til brand i Skolegade endnu ukendt

Arkiv
Natalie Stratigos

Hvad der er årsagen til, at én lejlighed i Skolegade 6 torsdag eftermiddag udbrændte, vides endnu ikke. Det fortæller indsatsleder hos Kolding Brandvæsen, Hans Egon Berndorff.

Status efter branden er, at der foruden den udbrændte lejlighed er tre lejligheder, der har fået røgskader.

"Der var kraftig røgudvikling, men i løbet af en halv time fik vi slukket det," fortæller indsatslederen.

Ingen personer er kommet til skade ved branden. Ejeren af bygningen er underrettet, men den udbrændte lejligheds beboer var ikke hjemme, da branden brød ud og er endnu ikke underrettet.