Mistanke om påsat brand på Pogebanken
Arkiv
HERFØLGE: Falck i Lellinge blev grundlovsdag sendt på opgave, da der indløb en melding om brand i institution på Pogebanken i Herfølge kl. 11.02.
Ved ankomsten kunne man dog konstatere at der var tale om brand i et større skur, som havde bredt sig til en træpavillon ved siden af institutionen.
Politiet skal nu i gang med at undersøge stedet nærmere, da man har en mistanke om at branden er påsat.
pm