Fortsæt til indhold

Se bierne og smag på den ny honning!

Arkiv
Arkiv

Sammen udgør de to afgrøder nærmest en himmerigsmundfuld, den nyslyngede forårshonning har netop den fine og harmoniske smag, som står så godt til smagen af danske jordbær. Husk samtidig, at jordbærrene ikke kræver så meget honning, den er et bedre sødemiddel end sukker og indeholder tilmed langt flere gavnlige stoffer. Her i Hvidovre stiller Hvidovre Biavlerforening op på lørdag kl 10-15 Frihedens Butikscenter med honningen, samt i Stationscentret (Hvidovre C) hvor Meny Supermarked leverer de røde jordbær, så der bliver mulighed "i begge ender" af Hvidovre for at få smagsprøver og samtidig se levende bier på nært hold - bag glas, naturligvis. - Der bliver selvfølgelig også lejlighed til at få en bisnak, og måske lige få det sidste incitament til at komme i gang som biavler, - dem kan vi ikke få for mange af, bemærker AMMI STEIN PETERSEN fra Hvidovre Biavlerforening.