Sæbekasseræs på Østervold
På lørdag d. 6 juni løber det femte Randers Grand Prix (sæbekasseløbet) af stablen på Østervold
1. heat starter kl. 10.30 men allerede kl. 9.00 mødes de 22 hold, som i øvrigt er rekord, for at lade sig indskrive og kl. 10 kører alle biler i kortege op gennem byen.
Under mottoet “Børn hjælper børn” skal de tilmeldte hold være med til at samle penge ind til andre børn. Sidste år lykkedes det at samle 100.000 kr. ind der gik til det lokale projekt “Klar Parat Skolestart” - et samarbejde mellem Rotaryklubberne i Randers og RGF, også Red Barnet fik en del af overskuddet.
Pladsen kommer til at summe af liv, der vil være hoppeborg, salg af kaffe, kage og pølser - samtidig vil der være mulighed for at møde nogle af de Rotarianere, der står bag og høre lidt om hvad Rotary er for noget.