Sct. Georgsløbet fornyer sig
Den 1. juni fik Folkekøkkenet overrakt overskuddet fra Sct. Georgsløbet 2015, i alt kr. 12.000. Det er lidt mindre end forventet, men det regner arrangørerne med at ændre med nye tiltag.
Til næste år vil Sct. Georgsløbet blive fornyet, så der er flere muligheder for familien.
Det nye Sct. Georgsløb får bedre rammer om løbet, større sammenhæng for løberne, det gælder parkering, omklædning, udlevering af startnumre, udlevering af mad og drikke, start og målområdet samt præmieoverrækkelsen.
Alt dette sker ved, at løbet afvikles fra Kolding Stadion og med en rute langs Alpedalen og Kolding Å. Løbsdagen ændres til en onsdag aften, som man fra tidligere år har en god erfaring med.
Der ændres også lidt på løbene, som kommer til at bestå af et børneløb på 3 km, samt 5 og 10 km for voksne.
Vigtigst er at hele overskuddet ubeskåret går til Folkekøkkene,t hvor pengene bruges til aktiviteter og oplevelser. Løbet er det eneste motionsløb i Kolding, hvor hele overskuddet går til velgørenhed
Arrangørerne er KFUM Atletik og Motion, samt 5. Sct. Georgsgilde og med god hjælp og ideer fra Folkekøkkenet, som også plejer at stille med et hold.