Fortsæt til indhold

Stem på en repræsentant for Sønderjylland

Arkiv
Palle Riistofte, bestyrelsesmedlem i Dansk Folkeparti i Aabenraa

Ved folketingsvalget stemmer jeg personligt på Peter Kofod Poulsen, der er opstillet som Dansk Folkepartis spidskandidat i Aabenraakredsen. Som det er i dag, har Dansk Folkeparti ikke noget folketingsmedlem, der er valgt syd for Kongeåen. Det skal laves om ved dette valg!
Dansk Folkepartis dygtige partileder – efter min mening Danmarks bedste partileder - står også på stemmesedlen. Ingen kan være i tvivl om, at han får et rigtig godt valg. Det fortjener han sandelig også, og han skal nok komme ind.
Det afgørende ved dette valg bliver, hvem der skal følge ham i Folketinget. Jeg mener, at Peter Kofod Poulsen vil være et glimrende valg – og jeg anbefaler derfor alle at stemme personligt på Peter, så Aabenraa – og Sønderjylland for den sags skyld – kan få endnu en repræsentant i Folketinget.
Sønderjylland fortjener så mange repræsentanter i Folketinget som muligt. Og det vil ærgerligt for landsdelen, hvis der ikke sidder en DF'er efter næste valg, der er valgt i vores landsdel. Derfor stem personligt på Peter.