Fortsæt til indhold

To biler havnede i grøften

Arkiv
Arkiv

STEVNS: Politiet fik mandag kort efter middag - kl. 12.38 - en melding om, at to biler var stødt sammen på Bjælkerupvej i Store Heddinge og efterfølgende havnet i grøften.
Ambulancer samt lægehelikopter var sendt til uheldsstedet, hvor det viste sig, at vejen var spærret i begge retninger som følge af uheldet.
En 19-årig kvinde fra Greve kørte i sin personbil i sydlig retning, men kom af ukendte årsager lidt for langt over i modsatte side af vejen, hvor hun strejfede en modkørende personbil ført af en 80-årig fra Rødvig Stevns.
Begge førere mistede herredømmet over deres biler og havnede begge i grøften.
Den 80-årige blev i ambulancen kørt til kontrol på skadestuen på Køge Sygehus, men var ligesom modparten og passagerer i bilerne sluppet uskadt fra uheldet.
Vejen blev genåbnet for trafik kl. ca. 13.40, da oprydningsarbejdet var afsluttet.
pm