Fortsæt til indhold

To mænd anholdt for dokumentfalsk

Arkiv
Arkiv

GREVE: Personalet hos Bilka, Over Bølgen i Greve kontaktede tirsdag eftermiddag kort før kl. 15.00 politiet, fordi to mænd var mistænkt for at være i besiddelse af en forfalsket udleveringskvittering.
Politiet kørte til supermarkedet og kunne kort efter anholde to mænd på 41 og 42 år fra København S som mistænkte for dokumentfalsk.
De havde forfalsket en udleveringskvittering og ville i vareudleveringen have udleveret et TV til en værdi af 15.999 kr., men personalet fattede mistanke og tilkaldte politiet.
Ved visitation af de anholdte fandt politiet hos den 41-årige, der ikke har førerret, et forfalsket kørekort – dog med den 41-åriges navn påført.
Begge blev sigtet for dokumentfalsk i forhold til udleveringsbonen i Bilka samt med hensyn til kørekortet for den 41-åriges vedkommende.
Efter afhøring til sagen løslod politiet de to mænd, som dog senere vil høre fra politiet, når politiet dels har undersøgt de forfalskede dokumenter yderligere, dels når sagen mod dem skal afgøres.
pm