Fortsæt til indhold

Guldvinderne hyldes på Akseltorv

Vær med til at fejre håndboldherrerne fra KIF Kolding København, som søndag vandt DM-guld. Det sker torsdag den 4. juni

Arkiv
Arkiv

Der er guldfest for KIF Kolding København torsdag d. 4. juni kl. 20.30 på Akseltorv i Kolding.
KIF Kolding København er Danmarks mest vindende håndboldhold på herresiden efter holdet søndag forsvarede sit DM-guld. Det blev sent inden spillerne og trænerne fik guldmedaljerne hængt om halsen og klubikonet Lasse Boesen kunne løfte pokalen i vejret.
KIF Kolding København hyldes torsdag på Akseltorv i forbindelse med Open Night, hvor byens butikker holder åbent til kl. 22. Der er musik på Akseltorv fra kl. 19, hvor Rikke Mølgaard og Kansas Rock Session underholder.
KIF Kolding København hyldes på Rådhuset, men for at alle får mulighed for at møde spillerne, trækker de ud på scenen på Akseltorv kl. 20.30, hvor alle kan give dem en velfortjent hyldest for deres 14. DM titel.
Alle er velkomne på Akseltorv.