Fortsæt til indhold

Bilist stak af efter påkørsel

Politiet vil gerne i kontakt med den bilist, der stak af efter en påkørsel i Gasværksgade

Arkiv
Louise Ritter

Føreren af en personbil havde tilsyneladende lidt for travlt, da vedkommende mandag eftermiddag omkring kl. 16.00 kom kørende i Gasværksgade i Esbjerg.
I hvert fald havde vedkommende ikke tid til at stoppe op for at efterlade navn og nummer, da han påkørte en parkeret grå Seat Altea, der holdt parkeret på vejen.
Seaten fik en mindre materiel skade, men derfor er man naturligvis alligevel forpligtet til at efterlade oplysninger til ejeren af bilen, når man påkører den.
Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner i sagen.