Fortsæt til indhold

Værktøj stjålet - politiet hører gerne om videresalg

Får du tilbudt værktøj til en lidt for god pris, hører politiet gerne om det

Arkiv
Louise Ritter

Får du tilbudt håndværktøj eller Bosch maskiner til en lidt for god pris i Esbjerg eller omegn den kommende tid, hører politiet meget gerne om det.
Mellem lørdag og søndag blev et kælderrum i Ådalsparken i Sædding nemlig udsat for indbrud, og her forsvandt en mængde blandet håndværktøj, en Bosch hækkeklipper, en Bosch græstrimmer og to Bosch boremaskiner.
Indbrudstyven skaffede sig adgang til kælderrummet ved at opbryde en dør.