Festlig åbning af "ny" Dagli' Brugsen i Lellinge
LELLINGE: Efter en omfattende modernisering af butikken - med nyt inventar, ny indretning m.m. var Dagli' Brugsen på Ringstedvej 210 i Lellinge lørdag morgen klar til at fejre den "nye" butik.
Det skete med gratis morgenmad til alle foran butikken fra kl. 8-9.
Herefter talte butikkens formand Peter Vestbjerg og kædedirektør for Dagli' Brugsen, Jesper K. Andersen, inden sidstnævnte klippede den berømte snor over og erklærede den nyindrettede butik for åben.
Der var blomster til de første 100 kunder, gratis sluch ice hele dagen ligesom en heldig kunde kunne vinde et gavekort på 500 kr. til OK Benzin.
De mange kunder der kom forbi denne lørdag udtrykte stor glæde over den nye, flotte butik - og Dagli' Brugsen fejrede dagen med at give 20 procent rabat på rigtigt mange varer i butikken.