Fortsæt til indhold

"Original var en kæmpe fest"

Eventkoordinator hos Haderslev Butikker, Christian Schulz, gør status ovenpå Original

Arkiv
Af Peter Rasmussen

Christian Schulz, eventkoordinator hos Haderslev Butikker, kommer med denne melding ovenpå kæmpeeventen Original i slutningen af maj:
Christian Schulz skriver:
"Nu er det så en uge siden at eventen ORIGINAL blev afviklet i hele Haderslev. Det er jo en ide som er udsprunget fra nogle personer som ville gennemfører en ny stor event som satte Haderslev på landkortet igen - og det må man sige er lykkedes. Men en så stor aktivitet kan kun gennemføres hvis der er mange som gør en stor indsats og samarbejder. Jeg vil her lige nævne de omkring 400 frivillige som på en eller anden måde har bidraget til, at det hele kunne stables på benene og afvikles næsten uden problemer. Men også andre bør nævnes - Haderslev Fjernvarme for tak for benyttelse af skorstenen - Brand og Redning for at sætte den store banner op - Haderslev Kommunen for stor fleksibilitet med hensyn til tilladelser, og låne af afspærrings materiel, Butikkerne for udvidede åbningstider, Haderslev Domkirke for lån af Domkirke pladsen og selvfølgelig igen alle medvirkende foreninger og frivillige. Hele byen var fyldt med aktiviteter - Damparken var fyldt med historiske aktiviteter, Bagland - Farmers Marked på Domkirkepladsen, TRI stævne og arrangementer rundt omkring i byen, Busker musik rundt i hele byen - musik i teltet på Gravene og på Torvet - ja der var noget for en hver smag. Så jeg tror der er basis for at afvikle aktiviteten igen til næste år."