18-årig pige overfaldet
Ung pige blev overfaldet onsdag eftermiddag i Sønderborg
Sønderborg Politi søger vidner til et overfald på en ung pige.
En 18-årig pige har anmeldt, at hun i går, onsdag den 27. maj, klokken cirka 15.00 er blevet overfaldet.
Overfaldet skete på fortovet/cykelstien på Grundtvigs Alle i Sønderborg, lige bagved Center Øst og overfor Idé Møbler. Vejen er en indfaldsvej til Sønderborg og almindeligvis meget befærdet. Derfor håber Syd- og Sønderjyllands Politi, at der har været vidner til overfaldet.
Gerningsmanden beskrives som:
- 20-25 år
- 185-190 cm høj
- Almindelig af bygning
- Meget mørk i huden
- Kronraget eller skaldet
- Iført sort tøj, hvide Nike sko og solbriller
Har du set eller hørt noget i området, eller mener du at vide, hvem gerningsmanden kan være, bedes du kontakte lokalpolitiet i Sønderborg på telefon 114.
EFTERLYSNING: Politiet s%26#xf8;ger vidner til et overfald p%26#xe5; en 18-%26#xe5;rig pige onsdag eftermiddag i S%26#xf8;nderborg. /Mikkel, Lokalavisen S%26#xf8;nderborg
Posted by Lokalavisen Sønderborg on Thursday, May 28, 2015