Loppemarked rejste penge til velgørenhed
Asserballe gamle skole dannede den 21. juni ramme om et velgørenhedsloppemarked.
Loppemarkedet havde til formål at tjene og indsamle til nødhjælp for et børnehjem i Nepal.
"Det blev en rigtig hyggelig dag, hvor der konstant var gæster i gymnastiksalen. Alt i alt indbragte det 1300 kr. til Giving2Charity. Et resultat vi kun kan være stolte og glade over. Det lykkes helt uden en eneste udgift - hvilket var et krav vi havde sat os. Det kræver naturligvis en del hjælp og noget omtale på de sociale medier, hvilket er lykkes, da vi oplevede besøgende fra hele øen," fortæller Thomas Kjær Gravenslund fra Giving2Charity.
Børnehjemmet i Nepal skal ubeskåret modtage penge fra loppemarkedet. Børnehjemmets har grundlægger Vibeke Pedersen kommer til Als og holder foredrag i oktober.