Udvalg skal ikke behandle supermarked-forslag alligevel
Punktet om nyt supermarked på B.S. Ingemanns Vej er pillet af dagsordenen
Mikkel Hansen
Udvalget for Teknik- og Miljø skal alligevel ikke tage stilling til forslaget om et nyt supermarked på B.S. Ingemanns Vej i Sønderborg på mødet den 15. juni.
Forvaltningen har netop offentliggjort en ny dagsorden for mødet, hvor punktet om supermarkedet er fjernet.
Forslaget vil, som Lokalavisen tidligere har skrevet, betyde, at supermarkedet kommer til at ligge lige over for Min Købmand.
"Vi lukker forretningen, den dag de åbner," har indehaverne af Min Købmand, André og Lone Pickardt udtalt til Lokalavisen.
Det er endnu uvist, om punktet bliver sat på dagsordenen ved en senere lejlighed.