Hvidovres første byttemarked er en realitet
- på Risbjerggård på lørdag
- Vi er to frivillige, Thomas Otzen og mig, som synes der skal sættes mere fokus på genbrug i Hvidovre. Vi ved at genbrugshallen findes, men når man skal helt til Avedøre Holme for at aflevere ting til den, så er der en del, der bare ryger i skraldebøtten eller til storskrald i stedet. Nu er der mulighed for at tage sine ting med til markedet og bytte dem til noget, man mangler i stedet, siger Eva-Pernille Poulsen.
Hvordan bytter man?
Medbring ting og tøj i god stand (dog ikke store ting som møbler og billedrørs-tv)Fordel selv dine ting efter kategorier på bordene. Gå på opdagelse og tag hvad du kan bruge. Overskuddet af ting bliver doneret til velgørende formål På et byttemarked kan man i løbet af dagen komme og gøre fund. Det vil sige, at det ikke kun er spændende at komme fra morgenstunden, for pludselig kan en anden aflevere netop det, man mangler. Den sidste time af byttemarkedet mellem kl. 16 og 17 bliver alle lukket ind - også dem, der ikke medbringer ting.