Skak på skolerne i Hvidovre
I den forbindelse har Hvidovre Skakklub fået mulighed for at anskaffe et større antal brætter og brikker, som kan lånes af alle skolerne i Hvidovre. Ideen til denne aktivitet begyndte for ca. et halvt år siden da en lærer på Holmegårdsskolen ville arrangere en skakdag for eleverne og derfor havde behov for at låne brætter og brikker af Hvidovre Skakklub. Vi leverede, hvad vi kunne, men det var ikke tilstrækkeligt og vi måtte så låne fra en af de klubber vi normalt spiller imod. - Det fungerede udmærket, men var alligevel årsag til, at vi kontaktede Hvidovre Kommune og spurgte om de kunne være interesseret i, at der blev investeret i antal brætter og brikker, som ville muliggøre for Hvidovre Skakklub at udlåne brætter og brikker til skolerne, når der skulle gennemføres skakarrangementer. Svaret fra Hvidovre Kommune var positivt og vi har nu fået et stort antal brætter og brikker som vi kan tilbyde skolerne. For at gøre det så nemt som muligt, så tilbyder vi at levere brætter og brikker til den pågældende lærer der står for et arrangement og efterfølgende hente skakmaterialet. - Vi har derfor sendt et brev til alle skolerne i Hvidovre Kommune, hvor vi i detaljer beskriver, hvorledes skolens lærere skal forholde sig, hvis de ønsker at låne vores brætter og brikker. Brevene er stilet til de respektive skoleledere og en times efter at brevene var sendt per mail modtog vi den første positive reaktion fra skoleleder for Risbjergskolen René Rasmus Sjøholm om, at de havde planer om skakaktiviteter og vi kunne kontakte den ansvarlige lærer. - Vi håber gennem dette tiltag at have gjort det så enkelt som muligt for en skole at tilbyde skakarrangementer for eleverne og skulle en skole være kommet så langt med skak, at der også er behov for at benytte skakure, så kan vi også løse den opgave. - Hvidovre Skakklub håber naturligvis, at vi via denne indgang til skoleeleverne vil få en tilgang af nye unge medlemmer i vores klub og skulle man være interesseret, så mød op i Strandmarkens Fritidscenter - Hvidovre Enghavevej 2, hvor vi spiller hver tirsdag fra kl. 19.00. Alle er velkomne også helt nybegyndere. - Selv om en artikel i Hvidovre Avis ikke nødvendigvis skal anvendes som reklame, så vil Hvidovre Skakklub godt benytte lejligheden til at takke for den velvillige holdning fra såvel Hvidovre Kommune som fra vores lokale hovedsponsor Jyske Bank på Hvidovrevej og sidst men ikke mindst Hvidovre Avis, der altid er indstillet på at omtale Hvidovre Skakklubs aktiviteter slutter Jørn Brandt fra Hvidovre Skakklub.