210 børn til sjov idrætsdag
- Cassiopeia blev for to år siden sammenlagt og vi er i fuld gang med at udvikle nye værdier og traditioner sammen. I Cassiopeia vægter vi krop og bevægelse højt, så derfor er det meget oplagt at vi hvert år på plænen ved Frihedens boldklub afholder vores egen årlige idrætsdag, lyder det fra Motionsudvalget, Kristina (Stjernen) og Rikke (Solen), Morten og Pernille (Planeten).
- Vi har været i gang med forberedelserne længe. Ugerne op til idrætsdagen, har alle børnene trænet disciplinerne løbende. Hvert hold har lavet et banner som vi på selve dagen gik rundt med til vores indmarch. Efter indmarchen, startede de forskellige aktiviteter: spark mod mål, længdespring, ærteposekast, handlebane og kegleløb.
- Vi afholdt aktiviteter om formiddagen og forældrene var inviteret til præmieoverrækkelse om eftermiddagen, hvor alle børn fik en medalje og vi sang et par sanglege om motion og bevægelse, slutter motionsudvalget.