Voldsom brand i skur ved Langhøjskolen
Arkiv
Mandag formiddag opstod der ild i et kommunalt skur på Hvidovre Strandvej. Vestegnens Brandvæsen blev tilkaldt, men skuret, der er på 150m2, var overtændt og stod ikke til at redde.
Skuret blev før branden brugt af Hvidovre Kommunes Vej- og Parkafdeling, der oplyser, at træskuret blandt andet rummede sivmåtter, jernbeslag, gødningsspreder og lignende.
Årsagen til branden efterforskes nu af Københavns Vestegns Politi.