Fortsæt til indhold

Balkon brændte væk

Arkiv
Arkiv

KØGE: Onsdag formiddag kl. 09.50 blev brandvæsnet og politiet kaldt til ildebrand i en to-etagers villa på Ærøvej i Køge, hvor en brand var opstået på en balkon.
Balkonen, der var af træ, brændte næsten væk, og ilden bredte sig til tagkonstruktionen, inden brandvæsnet fik kontrol over branden.
En 18-årig mandlig beboer og familiens hund fik sig reddet ud uden at være kommet til skade.
Politiet skal nu undersøge årsagen til brandens opståen nærmere.
pm