Fortsæt til indhold

Nyt telt på Østervold i Randers Ugen

Komplet nytænkning ligger bag det nye Festtilbud til Randrusianerne ved dette års brag af en Randers Ugen: Ramblaen ved Red Fall Østervold

Arkiv
Arkiv

Ved Red Fall på Østervold rejses et stort Telt, der er næsten lige så bredt som hele Østervold, rent faktisk således, at hele den ene allé af de smukke træer bliver overdækket af Teltdugen, og altså en del af Teltets interiør og udsmykning. Barmiljøer og stor scene, hvor det sidste nye indenfor lyd og lys er tilpasset Teltet, med akustiske målinger og lyddæmpninger, for at opnå den bedste musikoplevelse for de tusindvis af Publikummer.
Ramblaen udenfor Teltet vil blive en levende plads med madboder, Solparasoller, hightech udendørs kæmpebar med diverse sodavand, små Skarpe og Øl-festival, is – pølser og popcorn – for hele Randers.
Hele ugen vil være spækket med arrangementer både dag og aften, der henvender sig til både de helt unge mennesker, og til pensionistarrangementer med ”Stegt Flæsk & Banko”.

Koncerter

Musikprogrammet er stort set på plads, og vil blive offentliggjort i løbet af de næste uger, men allerede nu kan det afsløres at Festugens åbningsarrangement kommer til at foregå i Teltet på Ramblaen Østervold fredag 7. august, med fri entré for alle og ”først til Mølle” princippet. Efter selve åbningen forsætter festen med discjockey, og det randrusianske band ”Popshit” med Dan Hougesen i front.
Lørdag bliver der tale om et scoop i særklasse, nemlig en dobbeltkoncert med to af tidens mest populære unge bands.
Gruppen bag det nye tiltag består af ildsjæle fra Randers Herre Håndbold, der har dannet en støtteforening med lokale håndværksmestre og forretningsfolk som støtter.
Bemandingen af Ramblaen sker i tæt samarbejde med det lokale foreningsliv, hovedsagligt foreningerne bag Randers Herre Håndbold, således foreningerne kan få nyttige midler ned i deres klubkasser. Overskud fra Ramblaen vil gå ubeskåret til Støtteforeningen for Randers Herre Håndbold, som er en støtteforening, der skal forsøge at skaffe midler til Randers HH Talent, der dækker over ungdomsafdelingen i Randers Herre Håndbold.
Her skal midlerne bruges på at udvikle lokale spillere til Randers Herre Håndbolds seniorhold, som jo som bekendt har sat kurs imod Herrehåndbold Ligaen. Der er således al mulig grund til at støtte op om de mange spændende aktiviteter på Ramblaen, da kommer både elite-ungdomsarbejdet i Randers HH Talent og breddearbejdet i klubberne bag Randers Herre håndbold til gode.