Fortsæt til indhold

Det grå guld

Flere ældre på Hvidovres virksomheder

Arkiv
Arkiv

De har et godt tilbud til virksomhederne: Modne og erfarne medarbejdere. Ansæt folk over 50 i jeres virksomhed. I vil ikke fortryde det! Det er det budskab, som virksomhederne får fra medlemmer af Senior Erhverv Hovedstaden. To og to besøger medlemmerne virksomhederne for at gøre opmærksom på, at folk over 50 sagtens kan være den kompetente arbejdskraft, som de efterspørger. Senior Erhverv er et jobsøgningsnetværk, hvor arbejdsløse over 50 år aktivt og på frivillig basis hjælper hinanden med at komme i arbejde. En vigtig del af dette arbejde er virksomhedsbesøg. - Og virksomheder skal ikke ansætte ældre medarbejdere for de ældres skyld. Men fordi det gavner dem selv... Det mener Jeanette Sandelstein og Finn Larsen fra Senior Erhverv Hovedstaden. De understreger, at folk over 50 generelt er det "grå guld”, som man taler så meget om. For de kan være med til at sikre sorte tal på bundlinjen i virksomhedernes regnskab. - Folk over 50 har nemlig stor erfaring, kompetencer samt arbejdsdisciplin - og er meget motiverede for at komme i arbejde...red